For nogle år siden havde vi høns og de gik frit over alt. Ræven fik færten og på trods af ret så fast aftenrutine med lukning og tjek af hønsehus, gik det alligevel galt og der var en veritabel hønsemassakre. De resterende overlevende høns flyttede derefter ind på en pind i laden, æg og møg overalt resulterede derefter i kort proces og hønseholdet blev en saga blot.
Nu har vi igen fået mod på det og Jens har i løbet af foråret bygget hønsehus på vores gamle havarerede trailer og det fungerer overraskende godt. Der skal laves nogle småjusteringer, men alt i alt er det blevet som ønsket – transportabelt og med let tilgængelighed. Huset skal følge med fårene rundt på markerne, det stiller godt nok nogle uforudseete krav til jævnt underlag under transporten i og med at huset vejer som et ondt år. Høns og får trives med hinanden og jeg håber, at ræven holder sig på afstand.
Hønseflokken er en blandet fornøjelse. Der er araucanere, maraner, rhode islands, vorverkere og en enkelt königsberger tilbage, foruden to små kyllingeflokke af blandet herkomst. De giver nu så mange æg, at vi kan holde os selv så godt og vel forsynede.
Førhen havde vi aldrig problemer med at gårdkattene jagtede hønsene, men måske er det kyllingerne der er for fristende – vi har mistet et par stykker på den konto. Valde, den ubrugelige jagthund, og hønsene lever i fredelig sameksistens og støver lidt rundt sammen på græsset.
Dagens overflod konverteres til banankage til fryseren, det er en storhitter herhjemme og skrider altid ned med velbehag.
Kh Stina
