Vores lammeskind
Vi får omkring 90 – 100 lam om året
Vi får omkring 90 – 100 lam om året. De bedste beholder vi til levebrug / avlsdyr og resten sælges til slagt.
Lammene går hos deres mødre og lever af græs og mors mælkebar, næsten til de bliver sparket af yveret – eller indtil vædderlammene bliver for kvikke!
Ligesom vi får spundet ulden, får vi garvet skindene og det giver god mening for os, at alt på dyret anvendes.
Skindene saltes
Skindene saltes først og sendes derefter til Tranås Skinnberedning i Sverige, hvor de gennemgår den lange garveproces og skæres til.
Skindene får vidt forskellige udtryk alt efter race og pelslængde, det er også muligt at få vaskbare skind, både i råhvide og grå.